Ved opførelse af Tangeværket og etableringen af Tange Sø blev der skabt en spærring, der forhindrer Gudenåens naturlige dyreliv i at vandre frit i åen. Fiskene kunne ikke længere få adgang til gyde- og opvækstområder oven for værket. 13 km af den oprindelige Gudenå blev dækket af Tange Sø. Ændringerne medførte bl.a., at Gudenå-laksen uddøde, og havørredbestanden blev halveret. I et forsøg på igen at skabe passage forbi Tangeværket er der gennem tiden opført fisketrapper og andre anlæg. Ingen af passagerne har dog fungeret efter hensigten. Endvidere viser undersøgelser, at de fleste smolt (ørred- og lakseungfisk) på vandringen mod havet ender som føde forrovfisk og fugle i Tange Sø.

Vandrammedirektivets bestemmelser er af relevans for Gudenåen ved Tange Sø, idet dette direktiv indeholder retningsliner for, hvorledes EU-landene skal forholde sig overfor beskyttelse, bevarelse og forbedringer af vore vandforekomster. Direktivet er et rammedirektiv, hvilket betyder at en række aspekter i direktivet kan tolkes meget forskelligt. COWI har i samarbejde med staten udarbejdet en udførlig rapport med løsningsmodeller til opfyldelse af vandrammedirektivet. Begrundelsen for vandrammedirektivet sammenfattes således:

”Det er specielt vandrende fisk som havørred og laks, der har problemer med at passere Tangeværket og Tange Sø. En fisketrappe ved Tangeværket sørger for, at en del gydende fisk kan komme op gennem åsystemet, men når ungfiskene (smolten) skal ned gennem åsystemet, bliver størstedelen spist af rovfisk og fugle i Tange Sø. Derfor uddøde gudenålaksen efter etableringen af Tangeværket, og andre vandrefisk er reduceret i antal. Passage forbi Tangeværket kan skabes enten ved at grave et kunstigt omløb uden om dæmningen og eventuelt også forbi søen, eller ved at lade Gudenåen vende tilbage til sit gamle leje fra før værkets etablering i 1921” (COWI 2007). Der eksisterer således tre overordnede løsningsmodeller:

  • Fjernelse af søen
  • Kort omløb
  • Langt omløb (langt eller mellem langt).

Rapporten fra COWI har desuden en grundig vurdering af konsekvenserne for de enkelte modeller. Der er også foretaget en vurdering af smoltens nedtræk forbi Tangeværket og ud i havet. Konsekvensbeskrivelsen angiver at plante- og dyrelivet er de vigtigste nøgletal, men at disse biologiske forhold ikke kan sammenfattes i enkelte nøgletal.

Valget af løsningsmodel, synes kun at være betinget af smoltens muligheder for nedtræk ud af Gudenåsystemet. De sidste 5-8 år er der sket markante ændringer i vandmiljøet i Tange Sø og Gudenåsystemet. Se ”naturbegreb” for diskussionen af disse forhold.

Taler man om naturgenopretning kan der umuligt være tale om et mellemlangt eller langt omløb – tværtimod! Vi er naturligvis klart tilhængere af et kort omløb, hvilket desuden er den eneste model der får opbakning fra Gudenåcentralen.

To gode artikler om geologien. Geologisk mangfoldighed og Gudenåen – fra istid til elværk.

Foreningen til bevarelse af Tange Sø. “Kæmper for en status quo løsning” – (måske en mere optimistisk underlægningsmusik, evt. nummeret: “In the army now”.) 

Sportsfiskernes høringssvar om Tange Sø og Gudenåen. Sportsfiskerforbundet går ind for »en autentisk naturgenopretning«, ved at genetablere Gudenåen i sin oprindelige form. Tøm Tange Sø!