Årsagen til den høje vandstand er større nedbørsmængde og mere grøde i åen. Klimaet er vanskeligt at gøre noget ved, men hvorfor klipper man så ikke bare grøden i Gudenåen. I praksis er det lige så let at klippe grøde som at klippe en græsplæne, så det blot at få besluttet at få det gjort.
Husejere, lodsejere, landmænd, turistvirksomheder, friluftslivet etc. lider under de katastrofale forhold, og et hurtigt skøn på et samfundsøkonomisk tab kommer op i et tocifret millionbeløb. Med alle de skader og ulemper må der fra kommunerne være nogle meget tungtvejede argumenter for ikke at klippe grøden.
“If my eyes don´t deceive me – there is something going wrong around here”
I 18 år har jeg daglige gang ved Gudenåen. Vi har en ejendom ned til Gudenåen og i 18 år haft Bjerringbro Kano- og Teltplads. Jeg har set og oplevet en del i den dejlige Gudenådal. Grødens magt over Gudenåen er et sørgeligt syn – og der bør handles nu!
Nogle gange skal man have modet til at sige sin mening – klart og utvetydigt! Jeg beklager, hvis der er personer, der føler sig stødt over min uindpakkede retorik, men jeg har flere gange forsøgt, at give udtryk for problemet med den megen grøde og de voldsomme oversvømmelser i Gudenåen. Desværre har journalister været alt for diplomatiske og “venlige” i deres endelige fremlægning i medierne, så måske ser politikerne ikke alvoren og det ulykkelige i den manglende vedligehold af Gudenåen.
Embedsfolkene på den nordlige strækning af Gudenåen tager problemstillingen meget roligt – og det er klart at det afspejler sig hos politikerne. I stedet for at personer fra kommunen blot er ude og tage et par stikprøver som del af deres arbejdsfunktion, så skal kommunalpolitikkerne til at melde sig på banen. Det forventes vel, at kommunerne har et stort og kompetent overblik over Gudenådalen, og at det ikke er nødvendigt at råbe op. Her kunne det være befriende hvis nogle pludseligt råbte “Jamen han har jo ingen klæder på”. Viborg Kommune giver udtryk for, at man ikke har fået henvendelser om problemer vedr. høj vandstand ved Gudenåen. Man fristes til at sige, “at de bare lade kongen går rundt uden tøj på”.
Politisk er der heller ikke meget der rykker, og jeg har en helt klar følelse af, at der bred enighed hos det kommunale embedsværk om problemstillingen. Møder med kommunen er konstrueret, så der er minimum 3 embedsfolk til stede, og de er bedst tjent med konsensus. Embedsfolkene er forbløffende enige om eksempelvis naturplejen i Gudenåen, og er med deres ekspertise rådgivere for kommunalpolitikerne, der selvsagt kan have vanskeligt ved at gå ind i alle detaljerne i de mange sager der eksisterer i en stor kommune.
Katastrofalt bliver det, hvis (når) klimaforandringerne for alvor viser sig, med seriøse oversvømmelser. Vil embedsfolkene og politikerne så stadig have en “tilbage lænet holdning”, hvor man som med de ulykkelige oversvømmelser i Gudenåen, betragter det som naturens gang, og ikke forsøger at reducere skaderne eller i bedste fald tænke profylaktisk.
Hvad er kommunalpolitikernes holdning til dette naturplejen i Gudenåen?. Det måske blot håndfuld i de 7 kommuner der offentligt har givet udtryk for deres holdninger og visioner om dette betydningsfulde naturlandskab.
Argumenter
Jeg har forsøgt, at finde ud af hvorfor den store grødemængde er kommet i Gudenåen. Biolog Bent Rasmussen, forfatter til biologibogen “Natursyn”, der omhandler problemstillinger ved Gudenåen har været til stor hjælp. En endelig forklaring på hvorfor man ikke vil klippe grøden i Gudenåen, er det dog ikke blevet til. Det eneste argument kunne være at der eksisterer 2 ferskvandsplanter, som man ønsker at værne om.
At klippe grøden i Gudenåen er forbundet med en aktiv handling fra kommunerne. Det er et valg, at lade den invasive art vandremuslingen og klimaforandringen tyrannisere og ødelægge store områder i Gudenådalen, fordi 2 ferskvandsplanter skal beskyttes. Kan det virkelig passe at en hel palet af friluftsaktiviteter, husstande, lodsejere m.fl. skal lide for denne beskedne ferskvandsflora.
Hvis årsagen til at grøden ikke klippes er økonomien, så vil jeg personligt gerne donere kr. 10.000 til en enkelt grødeklipning årligt. Beløbet rækker nok ikke helt til udgiften, men jeg er sikker på, at der mange andre interessegrupper der er villige med et bidrag og jeg forestiller mig også, at Tangeværket som forestår grødeklipningen vil give et godt “humanitært” tilbud.
Hvem skal man henvende sig til? Kommunen er stor og kompleks og tiden hvor man tog op og henvendte sig på kommunen er forbi. Hvem skal man skrive til?
- Hvis man klager skal der også skrives og argumenteres for synspunkterne – det kan være vanskeligt og afholder mange fra at klage. Hvad telefonnummer kan man ringe til?
- Åbne mailbokse hos kommunen, og “bad standing” hos kommunen får flere til at forholde sig passivt.
- Friluftsfolket og turisterne oplever kun generne på deres ture og finder nye ruter og destinationer en anden gang, og kan med rette forvente, at det er der vel andre der tager sig af.
- Det forventes vel, at kommunerne har et stort og kompetent overblik over Gudenådalen, og at det ikke er nødvendigt at råbe op. Her kunne det være befriende hvis nogle pludseligt råbte “Jamen han har jo ingen klæder på”.
- Sidst og måske mest betydningsfuldt, man skal være ramt og have noget på spil. Således også i denne “grøde sag”. Jeg personligt (Jeppe Bo) er bosiddende ved Gudenåen og har en ejendom hvor omfangsdrænet ikke længere kan holde vandet ude, har en kano- og teltplads der er oversvømmet og hvor kanoturisterne har vanskelige betingelser, og endelig er min vision hårdt ramt, om at se og opleve en smuk frodig Gudenådal med et aktivt friluftsliv. Det står jeg til at miste – og derfor min kamp.
