Der er ingen større risiko forbundet med at sejle i kano og kajak på Gudenåen, men der er nogle vigtige sikkerhedskrav der skal overholdes.

Anvend altid veste når i sejler. Vi har gode svømmeveste, godkendt af Søsportens Sikkerhedsråd, som er praktiske og sikre til sejlads på Gudenåen. Små børn og ikke-svømmere skal anvende redningsveste.

Medbring en mobiltelefon i en vandtætpose. Lad ikke “den fandens telefon” spolere din tur i naturen, men den er god at have med!

Det er vigtigt, at være frisk, selvhjulpet og have overskud på kanoturen. Ta´  udgangspunkt i de 3 grundlæggende principper for friluftsliv:

  • Man skal holde sig varm, tør, frisk og mæt, så længe man er på tur.
  • Man skal vælge tur efter evne. Dvs. at turen ikke stiller større krav til en, end man altid har tilstrækkeligt fysisk og psykisk overskud til at tage sig selv og evt. at hjælpe sine turfæller.
  • Man skal efterlade naturen, som man modtog den.

Desuden skal I være opmærksomme på:

  • Kanosæsonen er i perioden 1. maj – 1. okt., hvor vandet er mindst 10 grader.
  • Vær orienteret om vejrforholdene. Især når der sejles på søerne, kan det være vigtigt at kende vindforholdene.
  • Alle vore kanoer er godkendte Inkas 525 kanoer, der er gode og robuste at sejle i.
  • Lær at sejle kanoen. Dygtige kanoroer mestrer de fleste situationer.
  • Sejl altid tæt på land på søerne.

Service og kvalitet
Bjerringbro Kanoudlejning har 23 års erfaring med kanoture. Således får alle kunder udleveret godt og sikkert udstyr, og modtager den bedste rådgivning. Vi giver en grundig vejledning, og vi er altid tilkaldehjælp på kanoturen.

​Præstø Fjord ulykken
Den sørgelige ulykke på Præstø Fjord i 2011, har resulteret i, at der er stor opmærksomhed på sikkerheden når man skal på kanotur. Desværre afholder det også nogle skoler og institutioner fra at afvikle friluftslivs aktiviteter. Man kan sagtens få en spændende kanotur, uden at være en dumdristig vovehals. Bjerringbro Kanoudlejning har allerede påtaget sig ansvaret ved at udleje kanoer og kajakker og vi har stor interesse i at give alle kano- og kajakroer en god og sikker naturoplevelse.