At sanse vores omgivelser er langt hed ad vejen, grundlaget for det vi oplever – eller opdager.

Sanseintegration  –  omhandler ​hjernens evne til at s​ortere, organisere og bearbejde sanseindtryk

Tor Nørretranders beskriver i sin bog “Mærk verden” hvordan mennesket sanser millioner af bits i sekundet, Hvert sekund strømmer millioner af informationsbits ind gennem vores 7 sanser. Det interessante er, at det kun er en meget lille mængde af informationer – måske blot 40 bits i sekundet – der bliver til bevidst oplevelse. Det, vi opfatter i et givet øjeblik, er altså begrænset til en mikroskopisk del af informationer.

7 sanser   –  var nysgerrig når du er på tur.

Aktivitetsmotiverne benævnes trang, og indbefatter en bevidst trang inden for områderne:

  • Bevægelsestrang eller motorisk aktivitetsmotiv.
  • Sansetrang eller sensorisk aktivitetsmotiv.
  • Skabertrang eller hjernemæssigt aktivitetsmotiv.
  • Spændingstrang eller autonomt-hormonalt aktivitetsmotiv.
Behovet for oplevelser og bevægelse er således fysiologisk baseret. Selve handlingen indretter sig efter det tilstedeværende miljø (Nielsen 1989). Handlingerne er dels styret af drifter og dels af de værdinormer, vi udvikler under påvirkning udefra. Til en vis grad kan man undertrykke sit medfødte aktivitetsbehov og bevidst eller ubevidst få det bragt i overensstemmelse med sociale og kulturelle forventninger (Madsen 1983). Fra barndommen lærer vi, at aktivitetsbehovet skal kunne beherskes og indpasses i et socialt og kulturelt acceptabelt mønster. Bevægelse, der ikke kan føre til et produkt, hører fritiden til. Trods den dalende tendens i den spontane lege- og aktivitetstrang, er det klart at lystbetonede erfaringer med kroppen i bevægelse er med til at skabe gode forudsætninger for, at et passende aktivitetsniveau kan bibeholdes resten af livet.