Den detaljerede rapport fra COWI 2007 beskriver i et resumé konsekvenserne for valg af omløb således:

Konsekvenserne for området og naturen kan opdeles i:

  • Biologiske forhold i vandløbet og Tange Sø
  • Ændrede levevilkår for fiskene
  • Konsekvenser for vandføring og vandstande

COWI skriver endvidere: “Generet bedres mulighederne for et naturligt plante- og dyreliv i omløbet, jo mere vand, der ledes uden om Tange Sø. Skabes der grundlag for en levedygtig havørredbestand oven for Tangeværket, vil smoltproduktionen i hele vandløbssystemet øges”.

Årsagen til hele omløbsdiskussionen er laksefisken. Interessen for at fange den vidunderlige fisk er stor og foregår med stor passion. Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening har mange gode og nyttige links vedr. lystfiskeri.

Smolten
Det eneste argument for et langt omløb fremfor et kort omløb er, at smolten i et langt omløb har fri ”rejse på første klasse”, uden naturlig tilstedeværelse af rovfisk, især gedder. At fræse et stort kunstigt omløb til et par hundrede millioner kroner, ind igennem det smukke skovlandskab ved Tange sø, bør forudsætte klar dokumentation for, at denne værdifulde smolt, kræver så markante geografiske ændringer, for at kunne skabe en selvreproducerende laksebestand. Meget tyder på at påstandene om, at geddernes smolt-ædeorgie er overdrevet. Biolog Bent Rasmussen (forfatter til økologibogen Natursyn og med indgående kendskab til laksens vandring), siger om denne økologiske balance i Tange Sø:

”Vandremuslingen har bevirket at sigtdybden i Tange Sø er blevet bedre. Smolten har svært ved at passere eutrofe søer, da sigtbarheden i vandet er begrænset. Samtidig er der mange gedder, som beskatter de vandrende smolt stærkt. Nu er der så sket det, at vandremuslingen har holdt sit indtog i søen (hele Gudenåsystemet). Da den er en invasiv art har den ingen naturlige fjender, og den må betragtes som umulig at udrydde i åsystemet. Muslingen griber voldsomt ind i åsystemets fødekæder, idet den græsser fytoplankton kraftigt ned, hvilket medfører stærk konkurrence for zooplankton, hvis biomasse derved reduceres voldsomt. Det medfører mindre mad til små rovfisk og dermed mindre mad til store rovfisk som voksne aborrer, sandart og gedde. Det betyder også at sigtdybden i Tange sø er blevet væsentlig bedre i de senere år. Den forbedrede sigtdybde og de med tiden færre gedder må alt andet lige betyde at smolten får langt bedre muligheder for at trække gennem søen”.

”Vandremuslingen har en del både positive og negative effekter på livet i økosystemet. Bl.a. slår larverne sig ned på ikke bare sten men også på fx guldsmedelarver og hæmmer derved deres bevægelsesfrihed. Pga. vandremuslingens  massive antal kan de slå sig så massivt ned på gydegruset i ørred og laksevand (naturlige og kunstige stryg), at dette kan gro til i vandremuslinger og dermed blive ganske uegnet som gydevand. Skal dette undgås kræver det at vandets strømningshastighed skal være større end 1-1,5 m/s. Dvs. at slet ikke alle de naturlige gydebanker i fremtiden kan forventes at fungere. Ved et langt stryg risikere man at strømningshastigheden over de kommende gydebanker bliver lavere end nævnte grænse og gydeforholdene i løbet af nogle få år forringes væsentligt. Anlægger man det korte stryg vil faldet fordeles over en meget kortere strækning, hvorved man lettere kan holde en strømningshastighed på over 1,5 m/s. En nedlæggelse af Tange Sø vil af samme årsag heller ikke kunne garantere en fremtidig selvreproducerende laksestamme”.

Selvreproducerende laksestamme
Min private holdning er, at årsagen til at man til stadighed må avle ørredyngel i skibelund er at fiskeriet er større af ørred end åsystemet selv kan reproducere, på trods af at næsten alle de oprindelige ørredyngelvandløb stadig er eksisterende. Jeg tror ikke på omløbsstryget eller for den sags skyld en Gudenå uden Tange sø kan blive selvreproducerende mht. laks så længe sportsfiskerne fisker så kraftigt i åen. Min antagelser er at selvom man laver de mest optimale forhold for laksen, vil man stadig skulle producere yngel i Brusgård, men årsagen vil være som for ørreden at fiskerne fanger flere end systemet kan levere selv, og hvor er vi så med begrebet “selvreproducerende”?