Hele vejen igennem Outdoor Bjerringbros virke er der en “grøn tråd”, hvor vi forsøger at handle så miljøbevidste som muligt, og hvor vi ønsker, at vore gæster også tænker på miljøet på kanoturen. Vores bunker (servicebygningen) er gravet ind i skrænten og har således et minimalt varmeforbrug. Vand- og elforbruget er med moderne teknologi også beskedent.

For at en rejse eller en tur kan kaldes miljøbevidst er der flere parametre der skal tages hensyn til.

  • Transporten til og fra aktiviteten (rejsemålet).
  • Selve aktiviteten, eksempelvis en kanotur.
  • Opholdet på rejsen.

Det er klart at jo mere primitiv (enkel og ukompliceret, sammensat af få basale elementer), jo mere miljøbevidst vil rejsen eller turen ofte være. Således lever en kanotur på bedste vis op til en grøn og miljøbevidst livsstil.

Lev livet grønnere  –  Sådan kan du leve grønnere (DN)

En grøn livsstil
På en kanotur bør man bestræbe sig på at leve i pagt med naturen.

Transporten til start- og fra slutstedet kan forekomme i privatbil, men kan også foregå med offentlige transportmidler. Forsøg evt. at tænke cykel eller vandreture ind i kanoturen, de giver en ekstra spændende dimension. På selve kanosejladsen forbruges kun den energi rugbrødsmotoren leverer – dejligt at bruge kroppen på en frisk og sund måde. Ved overnatning i telt kan turen næsten ikke blive mere naturlig og miljøbevidst. 

Grønne Sammen  –  Vi støtter Viborg Kommen i bestræbelserne på en bæredygtig fremtid.
 
Bæredygtig turisme / økoturisme / grøn turisme / naturturisme
Ofte betragtes disse begreber som synonymer. Litteraturen og ikke mindst teorien er mangelfuld på dette område. Bæredygtig turisme har blot det udgangspunkt at sikre at turismen kan eksistere i fremtiden på samme præmisser som i dag.  Økoturisme derimod indebærer bæredygtighed på tre overordnede niveauer nemlig socialt/kulturelt, økonomisk og i forhold til naturen. Fokus vil samtidig i de fleste tilfælde ligge på naturen og læring, hvor uddannelse bør være en essentiel del af oplevelsen/ferien. Grøn turisme og naturturisme kan således have delelementer af økoturisme uden dog at bidrage særligt til læring eller bæredygtighed på alle niveauer.

“Die Kraft der Natur”

Staycation – hold din ferie hjemme i pragtfulde Danmark.
Klimagunstigt ferieliv – rapport over klimarigtig ferieformer.