Det er vanskeligt at forstå, at når der nu er så mange ulemper og skader, forårsaget af den store grødemængde. Kun sjældent hører man kommunernes argumenter for ikke at klippe grøden – bare at lade vandplanterne vokse uhæmmet. I et forsøg på at finde frem til den kommunale holdning er, kan der opstilles 4 mulige årsager:

  • Vedrørende vandløbenes vedligeholdelse står der i  Vandløbsloven kap. 7. §27: ” Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, medmindre andet er fastsat i regulativet”. Flere gange undskyldes det med, at regulativet skal ændres – og på embedsfolkene virker det som om, at det er et større projekt. 

SVAR: Regulativet er ikke mejslet ind i sten, så selvfølgelig kan det ændres, sandsynligvis meget hurtigt, hvis der er vilje til det.

  • Er det fordi kommunerne ikke har råd? 

SVAR: Det er Tangeværket der klipper grøden og de må være til at forhandle med. Høsten af vandplanterne kan desuden give et økonomisk udbytte. I Vejle Kommune har man eksempelvis i en årrække høstet biomasse til bioenergi som led i vandløbsvedligeholdelse. Jeg vil gerne donere de første kr. 10.000 som et bidrag til at få klippet grøden.

  • Årsagen til at grøden ikke klippes væk, kan også begrundes i et kommunalt natursyn. På Silkeborg Kommunes hjemmeside står der: ”Grødeskæring fremmer nemlig væksten af de hurtigt voksende vandplanter på bekostning af de langsomt voksende, og så starter en ond cirkel med endnu hurtigere og kraftigere grødevækst til følge.” 

SVAR: Kendsgerningen er, at kunstige faktorer (vandremuslingen og klimaforandringerne) har skabt massive oversvømmelser langs Gudenåen, og hvor længe skal befolkningen vente på, at der indtræffer en biologisk balance blandt vandplanterne. Er Gudenåen blevet til et kommunalt natureksperiment? Konklusionen er at eksperimentets hypotese må forkastes, mængden af grøde blive større og større for hvert år der går. 

  • Et rygte siger, at det er et ønske om øget biodiversitet. Årsagen til at grøden ikke klippes er således, at der eksisterer et to vandplanter et sted i Gudenåsystemet, som man gerne vil bevare. 

SVAR: Det er vanskeligt at få dette bekræftet og Google er heller ikke særlig meddelsom. Meget tyder dog på, at dette kommunale natursyn er den egentlige årsag til, at grøden ikke klippes.

Meningsdannere 
Professor Sand Jensen udtaler sig i en radioudsendelse (11 min. henne) om grødeskæring i Gudenåen. Uagtet at professor Sand Jensen er redaktør på et flot bogværk i 5 bind om Danmarks natur og har, som han siger i udsendelsen, været ude ved Gudenåen med sine udenlandske besøgende og begejstret set Gudenåen i fuldt flor. Årsagen er, som Sand Jensen siger, at man ikke klipper grøden intensivt.

Embedsfolkene i kommunen er eksperterne hvad angår grødeklipningen. Nogle gange tror jeg, at det er meget sundt, at være skeptisk overfor beslutningerne, eller mangel på samme, foretaget i det offentlige. Det er vanskeligt, at vide noget om det engagement embedsværket lægger i naturplejen, hvad deres holdninger er og hvordan de påvirker beslutningerne. Med stor respekt har jeg læst hvad tidligere borgmester i Viborg, Søren Pape Poulsen og formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Jarl Gorridsen har udtalt. 

De ansvarlige for grødeklipningen
Hvis problemet med oversvømmelserne er så store, hvorfor klipper kommunen så ikke bare grøden. Kommunen må da også være interesseret i tilfredse og glade borgere. Viborg Kommune giver udtryk for, at man ikke har fået henvendelser om problemer vedr. høj vandstand ved Gudenåen. Man fristes til at sige, “at de bare lader kongen går rundt uden tøj på”.

Hvorfor er der ikke nogen der har klaget? 
Hvem skal man henvende sig til? Kommunen er stor og kompleks og tiden hvor man tog op og henvendte sig på kommunen er forbi. Hvem skal man skrive til?
  • Hvis man klager skal der også skrives og argumenteres for synspunkterne – det kan være vanskeligt og afholder mange fra at klage. Hvad telefonnummer kan man ringe til?
  • Åbne mailbokse hos kommunen, og “bad standing” hos kommunen får flere til at forholde sig passivt.
  • Friluftsfolket og turisterne oplever kun generne på deres ture og finder nye ruter og destinationer en anden gang, og kan med rette forvente, at det er der vel andre der tager sig af.
  • Det forventes vel, at kommunerne har et stort og kompetent overblik over Gudenådalen, og at det ikke er nødvendigt at råbe op. Her kunne det være befriende hvis nogle pludseligt råbte “Jamen han har jo ingen klæder på”. 
  • Sidst og måske mest betydningsfuldt, man skal være ramt og have noget på spil. Således også i denne “grøde sag”. Jeg personligt (Jeppe Bo) er bosiddende ved Gudenåen og har en ejendom hvor omfangsdrænet ikke længere kan holde vandet ude, har en kano- og teltplads der er oversvømmet og hvor kanoturisterne har vanskelige betingelser, og endelig er min vision hårdt ramt, om at se og opleve en smuk frodig Gudenådal med et aktivt friluftsliv. Det står jeg til at miste – og derfor min kamp.