Grønne lunger forbedrer vores mentale trivsel
I bogen Vores Livskvalitet s. 187-191 er der undersøgt sammenhængen mellem adgang til og brug af naturen med livskvalitet.
I takt med industrialiseringen i 1800-tallet, som medførte, at mange byer voksede voldsomt, opstod ideen om, at lys og luft ville være gavnligt for befolkningen. Det ses blandt andet i de engelske havebyer med boliger i grønne omgivelser, de brede boulevarder i Paris og folkeparker til sport og rekreation i Tyskland.
I Danmark skyldtes nogle parkers fremkomst, at svært bebyggelige arealer blev udlagt til rekreative formål, for eksempel Knudmosen i Herning eller Utterslev Mose ved København. Andre parker udspringer af kongehusets haver og besiddelser og er i dag tilgængelige for offentligheden, f.eks. Sorgenfri Have i Lyngby, Gråsten Slotshave og Kongens Have i København. Samtidig opstod der i 1800-tallet forskønnelsesforeninger, der med private bidrag finansierede parker i provinsbyer over hele Danmark, f.eks. Arnbjerg i Varde, Hans Tausens Minde i Viborg, Svanelunden i Hjørring og Lystanlægget i Ringsted. Større byer som Odense og Aalborg begyndte at oprette parkforvaltninger med stadsgartnere i starten af 1900-tallet.
Ser vi på livskvalitetsforskningen, havde de fremsynede borgere og politikere fat i noget. Der findes en lang række internationale forskningsartikler, der kobler adgang til og brug af naturen med livskvalitet. Og langt de fleste mennesker har oplevet velvære efter at have motioneret i naturen, været ved havet eller gået langs markerne. På japansk har man sågar udtrykket shinrin-yoku, der kan oversættes som skovbadning, hvor man tilbringer tid i skoven med sanserne på vid gab. Men hvad sker der egentlig inde i kroppen og i hjernen?
Den danske hjerneforsker Troels W. Kjær har i bogen Gik Einstein til fitness? fra 2024 opstillet to forklaringer på, hvad der konkret sker, når vi befinder os i naturen. For det første har ophold i naturen en afstressende effekt på vores krop. Vi begynder naturligt at producere mindre stresshormon, og vores puls og blodtryk falder. For det andet hjælper ophold i naturen på opmærksomhedsforstyrrelser. Vores hjerne går ned i et lavere gear, når biler og fodgængere bliver skiftet ud med træer og buske.
Hovedpointen er, at hjernen slapper bedre af i naturen end i menneskeskabte omgivelser. Den pointe hænger sammen med, at vi med enkelte undtagelser, f.eks. Rom, først for alvor begyndte at bo tæt sammen i store byer for omkring 200 år siden. Det svarer til under 0,1 procent af den tid, det moderne menneske, homo sapiens, har eksisteret. Så i 99,9 procent af tiden har mennesket boet i naturen. Det er det, hjernen er tilpasset. Det kan, ifølge hjerneforskeren, være forklaringen på, at hyppigheden af angst, depression og skizofreni er væsentligt større i byer end hos landbefolkningen.
Mens mange undersøgelser af koblingen mellem natur og oplevet livskvalitet fokuserer på adgangen til natur, f.eks. hvor langt der er til den nærmeste park, så overser de den faktiske brug af naturen. Det er kun 1,3 pct. af befolkningen, der angiver, at de aldrig kommer ud i naturen, og yderligere 5,6 pct., der kun meget sjældent kommer ud i naturen. For de to grupper er livskvaliteten meget lavere end i befolkningen generelt. Den statistiske korrelation er endnu stærkere, når vi i stedet for livskvalitet anvender vores indeks for trivsel. Måske påvirker en naturoplevelse vores humør nu og her mere end vores overordnede tilfredshed med livet. Et studie baseret på engelske data undersøgte dette ved at se på ændringer i humøret dagen efter et besøg i naturen og fandt en klar sammenhæng: En tur i skoven gavner trivslen. Korrelationer påviser som bekendt ikke kausalitet. Ja, der er en korrelation mellem naturbrug og trivsel, men man kunne også forestille sig, at vi måske er flittigere til at komme ud i naturen, når vi er i bedre humør.
Man kan spørge, om vi mangler vild natur i Danmark, eller om naturens positive effekter også opstår, når vi opholder os i dyrkede landbrugslandskaber eller i byernes grønne lunger. En gruppe tyske forskere sendte en række forsøgspersoner ud i naturen i form af en tur i skoven, mens en anden gruppe blev sendt på en gåtur langs marker. Forskergruppen konkluderede, at den afstressende effekt opstod hos begge grupper, og at den kun var en smule bedre hos gruppen, der gik en tur i skoven, sammenlignet med dem, der tog på markvandring. Et stort metastudie på tværs af forskningsartikler undersøgte ligeledes, om der er forskel på, hvilken type natur vi benytter. Her konkluderes, at der er meget uenighed om, hvilken type natur der har den største positive effekt på vores trivsel, men at der er udbredt enighed på tværs af de mange studier om, at brug af naturen styrker livskvaliteten. Det handler først og fremmest om at komme ud i grønne omgivelser.
Det er godt nyt i et land som Danmark, der er det land i Europa, som har den største andel af sit areal under plov. Og det er godt nyt for den store del af danskerne, der bor i byer og derfor benytter private haver eller offentlige parker, strande, søer, moser og enge til at komme ud i det grønne.
